Molly mangler et mobilt hjemAmalie14. December 2020
Molly mangler et mobilt hjem
Hvem kender et rullende hus? Kunstneren Molly Haslund flytter til Vejle i forbindelse med #VÆRKDINVERDEN-kampagnen i maj 2021. Og derfor har hun brug for et mobilt hjem, der kan bevæge sig rundt i byen sammen med hende som en del af kunstværket Alphabet Camp.
Det mobile hjem kan være en campingvogn, en minibus eller lignende, bare der er strøm, at den er indregistreret og har plads til Molly og et par besøgende. En møbelleret udgave ville være stor bonus. Det kan være leje, køb eller udlån, den kan være brugt eller ny. Vi vil gerne male den udvendigt, men vi kan også nå langt med folier, plakater og klistermærker.
#VÆRKDINVERDEN er en kunstudstilling i kampagneformat, der skaber nye fortællinger om, hvad kunst kan i det offentlige rum sammen med unge. Kampagnen kulminerer 1. – 30. maj 2021 i Fredericia, Kolding, Vejle og Ærøskøbing. Læs mere om kampagnen i 2021 her.
Alphabet Camp realiseres i samarbejde med Vejle Kunstmuseum og er støttet af Vejle Kommune.