DE VÆLTEDE ELMASTER LANGS MOTORVEJEN

Væltede Master

På begge sider af E20-motorvejen mellem Fredericia og Kolding tårner store væltede elmaster frem. Masterne er malet i selvlysende grøn, lilla og lyserød og opleves i glimt af bilisterne i forbifarten. Kunstværket er placeret i landskabet for at skabe fælles identitet og sammenhængskraft i et område, som man suser igennem. Værket er skabt af kunstneren Nils Erik Gjerdevik i 2014.

KUNSTNER KAROLINE H LARSEN

Karoline H Larsen

Kunstneren Karoline H Larsen skaber kunst, der opfordrer til at gøre og skabe noget nyt sammen. Hun er optaget af kroppens placering i fællesskabet og kollektive måder at lave nye rum på – gerne på tværs af forskellighed. Karoline H Larsen er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003.

KAMPAGNEVÆRKET

Motorvej

Karoline H Larsen laver et kampagneværk, der går i dialog med oplevelsen af Væltede Elmaster. Det gør hun i samspil med områdets lokale unge.

#VÆRKDINVERDEN realiseres af Another Public.