Kunstbænken forvandles til neon-version af sig selv

Hele november måned 2018 vil Kunstbænken i Ringe blive hyldet som byens fælles samlingspunkt. I øjeblikket arbejder kunstneren Christian Elovara Dinesen sammen med unge fra skolerne på at forvandle kunstbænken til en midlertidig neon-version af sig selv under titlen ”LED”. Med legende LED-interventioner vil Kunstbænken danne rammen om en serie kampagnefilm om kunstbænken og fungere som scene for en ungdoms-techno-fest for hele byen fredag d. 2. november.

#VærkDinVerden lader kunstnere hacke andre kunstneres værker i det offentlige rum for at sætte deres hverdagsbrug i spotlyset. I Ringe har kunstneren Christian Elovara Dinesen kastet sin energi og kærlighed over Kunstbænken Termini – den 55 meter lange, hvide betonskulptur ved søen, der er kendt på godt og ondt i hele byen. Hans udgangspunkt har været bænkens funktion som mødested for særligt byens unge:

“Personligt syntes jeg, at Kunstbænken Termini af Poul Ingemann er et fantastisk værk. Jeg syntes, at det er et meget konsekvent og modigt værk, som for mig på en eller anden måde kommer til at stå, som et stærkt, eller man kan sige meget beslutsomt udsagn om, at man i Ringe har taget diskussionen og ladet kunsten sejre, til trods for udfordringen. Mit værk ”LED” kommer til at tage udgangspunkt i, hvordan de unge i byen har brugt Kunstbænken til at holde fester ved. Det er romantisk, at unge har minder om deres første kys til en efterfest ved bænken eller da de kastede op, fordi de havde drukket for meget. For mig er det virkeligheden og berører noget meget smukt og sårbart.”

Christian har valgt at bruge LED neon lys som gennemgående greb i sit værk om Kunstbænken.

I løbet af sommeren og efteråret vil der udfolde sig små finurlige neon-scenarier ved Bænken, som bliver filmet og klippet sammen til en serie korte film, der indgår i #VærkDinVerdens landsdækkende del til november, hvor de bliver vist på sociale medier sammen med film fra 5 andre offentlige kunstværker i Danmark, der ligesom kunstbænken er blevet hacket af en kunstner.

Både Nordagerskolen, Midtfyns Gymnasium og Faaborg-Midtfyns Produktionsskole deltager i de små neon-scenarier, der også leder op til den helt store neon-fest fredag d. 2. november. Her vil Kunstbænkens midlertidige LED-påklædning blive lanceret og fejret med en ret anderledes technofest og en synkron-kunst-happening for alle fremmødte.

Kunstneren bag Kunstbænken Termini, Poul Ingemann, er orienteret om tiltaget og er glad for, at Kunstbænken kan danne ramme om et fælles arrangement for byen:

“Den er tænkt som en installatorisk genstand, der har nogle umiddelbart genkendelige elementer fra den klassiske by. Der er den langstrakte plads, der er arkaderne og der er mulighederne for folkeliv med unge der fester, voksne der promenerer og nygifte der får taget bryllupsbilleder. Så selvom jeg også kan lide den som mennesketom kunstgenstand, så er det nu herligt at se den blive brugt og udfordret. Det har jo sådan set helt ærligt været hensigten”, fortæller Poul Ingemann.

Og kunstbænken er også blevet brugt af byens unge. Freja Høegh, der går i 1. G på Midtfyns Gymnasium fortæller, at Kunstbænken er god at holde fest ved: ”Der er plads til mange, det er hyggeligt at kigge ud på vandet og så er der også lys fra lamperne. Bænken er virkelig et godt samlingssted. Det er jo ikke en bænk man skal sidde alene eller bare to mennesker på – det kan man jo gøre på en almindelig bænk. Man skal være mange på den! Engang til en fest var vi 80!”

Ekstra info:

”LED” indgår i kunstkampagnen #VærkDinVerden, der er skabt af Råderum og realiseres med støtte fra Faaborg-Midtfyns Kommune, Bikubenfonden og Statens Kunstfond.
Statens Kunstfond har inviteret de deltagende elever fra produktionsskolen til at deltage i en debat om kunst i det offentlige rum ved Kulturmødet på Mors d. 23. august.

Nyheder

Praktikant til visuel kommunikation fra august/september 2020

Kunstkampagnen Værk Din Verden søger praktikant til visuel kommunikation fra august/september 2020 Interesserer du dig for samspillet mellem kunst og kommunikation? Og synes du det kunne være spændende at formidle  kunst i det offentlige rum gennem billeder, video, tekst og grafisk design? Kunstbureauet Another Public søger en praktikant til kunstkampagnen VærkDinVerden, der engagerer unge i fortællingen om, hvordan kunstværker virker, når de opleves i det offentlige rum. Som praktikant på Værk Din Verden får du mulighed for at videreudvikle dine kommunikative kompetencer indenfor feltet kunst, deltagelse og sociale medier og samtidig deltage på tæt hold i projektudvikling og kuratering af kunstkampagnen. Du kommer med rundt til de steder i Danmark, hvor kampagnen foregår i 2021 og møder de deltagende kunstnere og samarbejdspartnere. Og du vil få mulighed for at sætte dit præg på projektet fra start og føre egne ideer til dørs. Du er med til at bygge den næste kunstkampagne op fra begyndelsen og vil være med til at lægge en ny strategi for sociale medier og herefter føre den ud i livet i tæt samspil med det kuratoriske koncept. Praktikken vil være en blanding af kontorarbejde og deltagelse i møder og planlægning ude i byerne sammen med projektets…

Eksperimentet er i gang!

Siden 1. november er #VærkDinVerden rullet henover Danmark for at sætte skub i samtalen om den kunst, der omgiver os. Men kan man skabe en kampagne med kunsten som fortegn? Igennem de seneste par uger har vi sat alle sejl til for at sætte massivt fokus på kunsten i vores offentlige rum og inddraget de mennesker, der møder kunsten til daglig på skoler, hospitaler, parker, landsbyer osv. 2. november kom vi godt fra start i Ringe på Fyn, hvor Christian Elovara Dinesens LED-performance og videoværk ved Kunstbænken ved Ringe Sø fandt sted. Mere end 200 af byens borgere var med til at skyde kunstmåneden i gang ved at sende LED-helikoptere op i en storstilet synkron-performance med efterfølgende udendørs fest i den sprøde november-kulde. I Selde i Nordjylland har kunstnerduoen Jens & Morten engageret landsbyens 360 indbyggere i en samtale om kunst i hele november via deres måneds-lange performative værk, hvor byens kunstværker mixes sammen med byens borgere i nye 3D-skulpturer.Siden da har over 30 arrangementer fundet sted på tværs af landet, og hele måneden kan man via kunstruter i Århus, Ringe og Greve se på sine omgivelser med kunstens briller og opleve helt nye værker af Jacob Tækker, Kristoffer Akselbo...

Vil du hacke vores Instagram-konto?

Job som Insta-hacker Kan du feste, fotografere og holde styr på et Insta-feed? #VærkDinVerden jagter to festaber fra Ringe til at hacke vores Instagram-konto fredag d. 2. november fra kl. 19 til midnat. Alt det kræver er en mobil og et hjerte der pumper for techno, neonlys og Bacardi Breezers. Er det dig? Så send os et opfindsomt og gerne festligt hint om dine insta-evner via hashtagget #værkdinverdenxfest senest mandag 8. oktober 2018. Opgaven honoreres med 500 kroner, gratis breezers og #VærkDinVerden merchandice. #VærkDinVerden er en kunstudstilling, der hacker kampagneformatet for at opleve, dele og tale om kunst. Det sker i Ringe hele november og 5 andre steder i Danmark. #VærkDinVerden organiseres af Råderum, som kan fanges på 40725138 eller info@raaderum.com Tjek festen ud her.   Nyheder .vc_custom_1419240516480{background-color: #f9f9f9 !important;} Praktikant til visuel kommunikation fra august/september 2020Kunstkampagnen Værk Din Verden søger praktikant til visuel kommunikation fra august/september 2020 Interesserer du dig for samspillet mellem kunst og kommunikation? Og synes du det kunne være spændende at formidle  kunst i det offentlige rum gennem billeder, video, tekst og grafisk design? Kunstbureauet Another Public søger en praktikant til kunstkampagnen VærkDinVerden, der engagerer unge i fortællingen om, hvordan kunstværker virker, når de opleves i...

Projektet realiseres af Råderum med støtte
fra Bikubenfonden og Statens Kunstfond

Samarbejdspartnere:

bikuben
stku
faaborg