Sygehus Sønderjylland
Her bliver du budt velkommen af mennesker, der bor i Aabenraa. Billedkunstneren Ane Mette Ruge har beklædt alle aulaens betonsøjler med store farverige portrætter af børn, ældre og gravide. I fællesskab holder de hospitalet oppe, og skaber en gæstfri og beroligende atmosfære. Så når du sidder og venter, spiser frokost i restauranten, eller er på vej mod et af hospitalets mange afsnit, er du omgivet af mennesker.