ÆRØ VISER VEJEN AF PELLE BRAGE

The-Real-Deal-(flatten)

Kunstner Pelle Brage introducerer Ærø viser vejen – et levende kunstværk, der bringer figurerne fra kunstfærgen til live på havnen i Ærøskøbing. Hvordan ser kunstfærgens fortsættelse ud? Alle inviteres med til at forme fortællingen.

PELLE BRAGE

Pelle Brage. Pressefoto

Kunstneren Pelle Brage skaber kunst, der består i at bygge nye og bedre virkeligheder op sammen med andre. Hans værker sætter nye spilleregler for både kunsten og samfundet. De folder sig ofte ud som levende, legende modeller på, hvordan en anden verden kunne være. Pelle Brage er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005.

KUNSTFÆRGEN I ÆRØSKØBING

Kunstfærgen

Mellem Svendborg og Ærøskøbing i Det Sydfynske Øhav sejler Kunstfærgen; et flydende maleri, der fortæller Ærøs historie som søfartssamfund, i fortiden, nutiden og fremtiden. Værket forbinder Ærø med resten af verden og bygger bro mellem øens generationer. Kunstfærgen blev forvandlet til et kunstværk af kunstnerne Randi & Katrine i 2012.

#VÆRKDINVERDEN realiseres af Another Public.